Historiens vingesus svæver over abyssinieren. Den fik sit navn i victoriatiden, og navnet udsprang af det britiske imperiums ekspedition til det, som dengang hed Abessinien og nu hedder Etiopien. Abessinien stammer fra egyptisk og var oprindelig alt land syd for Egypten. Allerede i victoriatiden gjorde folk sig tanker om, at abyssinieren var beslægtet med de ærede og tilbedte katte i faraoernes tid.

I dag ved vi, at ikke bare abyssinieren men tamkatten som sådan har sine rødder i Egypten. De gamle egyptere øjnede værdien af at lokke vildkatten til at blive tæt ved huse og kornlagre, hvor den dygtigt dræbte mus, rotter og slanger. Over tid opstod tamkatten. Abyssinieren er af alle tamkatte den, som ligner den oprindelige tamkat mest. Det vidner de mange skulpturer fra det gamle Egypten om.

Abyssinieren er som de gamle egypteres katte en elegant kat. Den har en slank og muskuløs krop og lange ben. Dens hale er lang og tynd tilspidsende. Lange ben er en fordel under løb, hop, angreb på bytte og ved tilflugt i træer, og en lang hale styrker balancen. Altsammen trækker tanker til kropsbygningen hos de egyptiske kattes forfader, den afrikanske vildkat, der er skabt til overlevelse i ørkenen eller på savannen. Som tamkat er abyssinieren afhængig af mennesket, men når den leger, får vi virkelig at se, hvor adræt den er.

Pelsen er fin, tætliggende og resilient. Resilient er engelsk og betyder, at pelsen yder modstand og falder tilbage, når der stryges mod hårene. De fleste af hårene er det, som hedder ticket. Det vil sige, at hvert hår er farvet på tværs i lyse og mørke bånd, hvilket skaber et spil i pelsen.

En ticket pels er god camouflage i det tørre nordafrikanske landskab. Men hvor den afrikanske vildkat har sorte striper på ben og hale til at hjælpe den yderligere med at falde ind i med dens omgivelser, skal abyssinieren være helt uden. Det giver abyssinieren et ædlere udtryk.

Hovedet er middel i størrelse og let kileformet, hvor alle konturerne er afrundede, bløde og graciøse. Ørene er forholdsvis store og sidder langt fra hinanden. De er vinklet lidt fremad, hvilket giver abyssinieren et årvågent udseende, som om den altid holder øje med alt, hvad der foregår omkring den. Øjnene er mandelformede, store og udtryksfulde, så de afspejler den opmærksomhed og intelligens, som er naturlig for abyssinieren.

Abyssinieren er en mellemstor kat og ligger i vægt 2,5 til 4,5 kilo.

De fire billeder ovenfor viser abyssiniere i de fire farver vildtfarvet, sorrel, blå og fawn. Klik på de fire billeder af for at komme ind i billedfremviseren og se billederne i større udgave.

Menneskekærlig er et godt ord at sætte på abyssinieren, og her er der ingen snak om, at katten er sin egen. Tværtimod knytter abyssinieren sig tæt til dens ejer. Gæster i hjemmet mærker også abyssinierens hengivenhed, hvad enten den tager mod dem allerede i døren eller lige ser dem an.

Kælepotte er abyssinieren til fulde, og den kan også selv gøre opmærksom på, når det er tid til en kæletur. Halen kan stå ret op i luften og ryste, når den står forventningsfuld om kæl. Alt imens kan den løfte et ben eller endda trampe med benene. Nogle abyssiniere vil op på skulderen for at komme rigtig i nærkontakt og nusse ansigt til ansigt.

Abyssinieren er en aktiv kat, som elsker at løbe, hoppe, springe og lege. Aktiv betyder ikke øget krav til areal og adgang til det fri, da abyssinieren gennem mere end 100 år er avlet til et tæt samliv med mennesket. Tværtimod er dens nysgerrighed og impulsivitet til fare for den udenfor hjemmets trygge rammer. Det er fuld fart over vejen uden tanke for biler, hvis en fugl eller noget andet fanger dens opmærksomhed.

Med lidt indsats kan abyssinieren lære at lave high five, hoppe gennem en ring eller andre kunstner. Den er også kvik til at spotte handlinger i dagligdagen, som får dens ejer til at gøre det, den ønsker. Derfor er det nemt få den tanke, at det snarere er abyssinieren, som opdrager end omvendt.

Abyssinieren er meget opmærksom på dens ejer, og den reagerer på bevægelser, mimik og stemmeføring. Den besidder også selv en veludviklet mimik og “sprog”, som ejer nemt lærer at forstå. De fleste abyssiniere har en stille og melodiøs stemme, så de er sjældent støjende at leve sammen med. Der kan opstå sprogforbistring kat og kat imellem, når abyssinieren møder en race med en rap mund og en mindre kultiveret mimik.

Så tidligt som i 1800-tallet finder vi dokumentation om en kat som værende en abyssinier. Det var katten Zula, som en engelsk officer bragte til England i 1868 fra Abessinien. Britiske styrker var gået i krig i Abessinien for at befri britiske borgere primært missionærer, som sad fængslet hos kejser Tewodros II af Abessinien.

Zulas første offentlige optræden var på en katteudstilling på Crystal Palace i London den 2. december 1871. Crystal Palace havde tidligere samme år huset den første katteudstilling i verden, og interessen var stor. Avisen “Pall Mall Gazette” dækkede udstillingen og skrev om Zula:

“… og der er katten Light Zeyla, som blev taget i Abessinien af en engelsk officer under den nylige ekspedition, og som ‘vil drikke fra et glas eller en kop med sin venstre pote’. “

Avisen “The Graphic” dækkede også udstillingen, og her optræder Zula for første gang på en illustration.

18 år senere kommer bogen “Our Cats” af Harrison Weir, og i den kan vi læse, at flere katte blev importeret fra Abessinien:

”Ikke desto mindre er flere blevet importeret fra Abessinien, som alle var præcis magen til, og det siges, at dette er oprindelsen af ​​den egyptiske kat, der blev tilbedt for så mange århundreder siden.”

Nutidens DNA-analyse placerer abyssinierens oprindelse i Asien snarere end i Afrika. De engelske styrker i krigen i Abessinien kom fra Indien, og sandsynligvis tog officerer og deres hustruer deres kælekatte med til Abessinien. Et andet vidnedsbyrd kunne være, at Leiden zoologiske museum i Holland omkring 1835 købte en udstoppet kat fra Indien. Den ligner til forveksling en abyssinier.

Den moderne abyssinier er i høj grad en menneskeskabt race, fordi englænderne i stor stil avlede de importerede katte med britiske huskatte herunder katte, som så ud som abyssiniere og kaldtes harekatte. Vi ved ikke, hvordan de første abyssiniere er i familie med hinanden, da stambogsføring af katte først begynder i 1887. Den første abyssinier bliver stambogsført i 1890. Englænderne brugte også andre racer som russian blue og siameser for opnå det ønskede udseende og endda persere og Angora. De sidste førte langhår med sig, men det var ikke foreneligt med billedet af en abessinier, og englænderne avlede væk fra det. Efterhånden blev abyssinieren etableret som race, og stambogen lukkede for brug af andre racer i avlen. Efter 2. verdenskrig var abyssinieren næsten udryddet, og det var nødvendigt i en periode at åbne stambogen for at tilføre nyt blod.

Abyssinieren ligner den oprindelige tamkat, og derfor er det egentlig banalt at nævne, at vi ikke finder overtypede abyssiniere. Overtypning er, når udseendet er så specielt, at det er til gene for dyret. Mest kendt er nok, når næsepartiet bliver for fladtrykt. Abyssinieren har tværtimod et udseende, som går hånd i hånd med sundhed.

Tidligere var abyssinieren kendt for at kunne have PRA (fremadskridende nethindesvind), som medfører blindhed. I dag kan opdrætterne undgå sygdommen ved hjælp af DNA-test. PK-def er en anden sygdom, hvor DNA-test er kommet opdrætterne til hjælp. PK-def er nedsat funktion af enzymet pyruvat kinase og kan medføre blodmangel og i værste fald død.

Abyssinieren får oftere patella luxation end gennemsnittet af katte. Patella luxation betyder, at knæskallen glider ud af led, og at den enten selv glider tilbage eller, at katten hjælper den på vej ved at ryste med benet. Operation kan komme på tale, hvis knæskallen ofte glider ud af led.

Abyssinere og orientalske katteracer som siameserne menes at være disponeret for at udvikle renal amyloidose. Det er en nyresygdom, som katten dør af i en ung alder. Heldigvis er sygdommen ret sjælden. Bortset fra at være temmelig racespecifik, menes kronisk betændelse fra nyreinfektion, nyrekræft og andre sygdomme at kunne føre til renal amyloidose.

Tandsundhed varierer fra familie til familie af abyssinere. Der er abyssiniere, hvor tandkødsbetændelse og tandresportioner optræder i en ung alder. God tandpleje kan være en hjælp.